Bagsiden af medaljen

 
Glansen går af festugens tema om at vise hinanden kærlighed, når vi ved, hvordan dagligdagen ser ud for nogle af byens mindre heldigt stillede borgere. Gågadens ophængte hvide engle er åbenbart her ikke til megen nytte. Alle de fine talere blegner ved erkendelsen af, hvad nogle af byens børn og ældre må døje under m.h.t. umenneskelige og unødige afsavn.

Til de mennesker, hvor kærligheden overskygges af strenge restrektive pædagogiske rammer, hører tvangsanbragte institutionsbørn. Deres adgang til kærlighed befinder sig ofte på et vågeblus. Hvor vidt børns basale behov for kærlighed næres under skiftende personale i stedet for deres egen families varme kærlighed, er et stort spørgsmål! Nogle børn med resourcestærke familiermedlemmer, der hverken er misbrugere, alkoholikere eller sindssyge, nægtes ofte adgang til disse. Det er sådan, at man selv først må modtage kærlighed, før man kan give den videre. Er det da næstekærlighedens budskab sådan at afskære børn fra deres egne familier, eller at skille børn under skolealderen ad på hver sin institution? Samt at forskelsbehandle søskende, så kun den ene får samvær med sin familie - den anden ikke?

Imens Århus kommune øjensynlig har rigeligt råd til at "købe katten i sækken", m.h.t. den skamroste og ynkelige pornoforestilling, holder byens socialkontorer tvangsanbragte børn både psykisk og fysisk på vågeblus. I over 1½ år er en snart femårig drengs gentagne ønsker om at komme på hjemmebesøg hos sin bedstemor, eller bare få lov til at se sit dybt savnede kæledyr forblevet ubesvaret!. End ikke under sygdom med høj feber tillades den lille fyr at modtage sine kære for et kort besøg ved sin sygeseng. Må ej heller ringe til sin familie, når han behov for en kort snak. Heller ikke modtage pakker ved institutionens dør, så han kunne få sig et velfortjent kærligt knus. Samt forbud mod samvær, der indbefatter en lille tur uden for institutionens høje hegn med sin bedstemor ved hånden.

Før et glad og livsdueligt barn, hvis charme alle faldt for, førend han blev revet ud af barndommens uberørte uskyld, af uniformeret politi, uden endog forvaltningens medvirken, som der ellers påbydes. Hvor den ubekymrede barndom nu er frataget denne dreng. Hvor muligheden for et lærerigt indholdsrigt liv, samt det gnavende savn af sine kære, står som et konstant uopnåeligt ønske. Barndommen genudsendes ikke. Tilliden til voksenverdenen er ubarmhjertigt revet itu. Når børn i årevis udsættes for voldsomme afsavn, kan de ikke andet end gå i stykker indeni. Statistikkerne taler sit eget klare sprog om hvordan det går disse børn, når de bliver unge, når livstråden er blevet brudt til nærstående, såsom  bedsteforældre, mostre, onkler og tanter m.fl.

Ved at søge på ordet tvangsfjernelser på internettet kan enhver skaffe sig indblik i hele denne traumatiske problematik i Skandinavien, hvor Danmark stadig står på den lidet hæderkronede førsteplads.

Nogen kan derfor tillade sig at nyde festugens tema, mens andre har sværere ved det.   Betænk at kristendommens grundessens jo er kærlighed og tilgivelse. Hvis vi bare har et lille ønske derom, kan vi hver især yde vort bidrag til at kærlighedens budskab når ud til alle, ikke mindst de ældre og børnene. Hvor borgmester Louis Gade endda i sin tale gav udtryk herfor: "Næstekærlighed  er ikke noget man kan købe sig til - eller købe sig fra. Den kan kun gives."


Av Kirsten Skovbo
Billedkunstner
Urmagertoften 20,

Dk-8270 Højbjerg

 

Tidligere publisert Jyllands-Posten 01.09.04