Overfølsomme børn
Av Else Sommer, journalist og forfatter
I det følgende vil jeg kalde både allergi (at reagere mod noget) og intolerans (ikke at tåle noget) ved det gamle begreb overfølsomhed, da virkningen er den samme. Man kan være overfølsom for det, man spiser og drikker, det man indånder og rører ved, insektstik og bid og naturligvis injektioner.
Ifølge WHO lider hver 3. europæer af allergi, og problemet stiger.
Det mønster, vi ser hos overfølsomme børn er typisk dette: kolik, mellemørebetændelse, diarre, hyppig forkølelse, eksem, nældefeber, astma. Alle symptomer forekommer ikke nødvendigvis hos det enkelte barn. Det meget overfølsomme barn vil i børnehavealderen fremvise mange af nedenstående symptomer:- HYPERAKTIVITET, rastløs, aldrig i ro, nervøs, støjende, irriterende, piller ved alting, søvnproblemer, sengevæder. Barnet MÅ simpelthen afreagere sin indre uro.
- DÅRLIG KONCENTRATION, afledes let, lytter ikke, hører måske dårligt, efterkommer ikke en besked, farer fra den ene uafsluttede opgave til den næste, ødelægger fælleslege, bryder regler, vælter og taber ting, glemmer
- MEGET IMPULSIV, taler meget og usammenhængende, forstyrrer, kan ikke vente, kommer altid galt af sted.Det er naturligvis opslidende for forældre at have sådant et barn, og ofte efterspørger de en diagnose, fordi det synes at være den eneste vej til at få hjælp, inden familien går i opløsning. Det hyperaktive barn sover lidt og uroligt. Forældrene synes, de må overvåge barnet konstant. Det er svært at modtage gæster og endnu sværere at tage barnet med ud. Hvordan klarer det sig i børnehaven? I skolen? Hvad med barnets fremtid?
Børnehaven har naturligvis problemer med barnet. Endnu værre er det i skolen, hvor en lærer skal undervise op til 28 børn i et lille klasselokale. Der er i gennemsnit ca. et "gardinsvingerbarn" i hver 1. klasse . Psykiatere og psykologer mener, at disse børn lider af personlighedsforstyrrelser, så de skal dresseres eller medicineres eller tvangsfjernes. Børnene bliver stoppet med Ritalin og/ eller Cortison med alle de skrækkelige følger.
Kender du symptomerne igen fra DAMP og ADHD og alle de andre fine diagnoser?
HVAD KAN ÅRSAGERNE VÆRE?
Overfølsomhed for fødevarer, meget ofte ukogt mælk, chokolade, eddike, nødder, svovlholdig mad. Tilsætningsstoffer, sødemidler, farvestoffer, smagsforstærker, konsistensmidler. Dårligt indeklima, snavs, skimmelsvampe, formaldehyd. Naturprodukter og kæledyr, fjer, uld, hund, kat. Psykiske spændinger forstærker symptomerne.
HVAD BØR DER GØRES?
I stedet for at skænde og rette på barnet må vi møde det med venlighed og respekt og påskønne dets gode sider.Det skal have mulighed for megen fysisk udfoldelse, helst i frisk luft og gerne have lov at råbe højt og synge. Akupunktur og Zoneterapi kan være gavnligt. Men allervigtigst: Find årsagen og fjern den. Find ud af, hvad barnet ikke tåler og undgå det så vidt muligt. Styrk barnets immunforsvar med nødvendige vitaminer og mineraler og ros det. Lad det føle sig elsket og værdsat.
Lyder det lettere sagt end gjort? Jeg tror, der i alle nordiske lande findes dygtige kinesologer, der kan teste for overfølsomhed og vitaminmangel. Det skal understreges, at man aldrig må indtage vitaminer og mineraler i blinde. Det kan være meget farligt at overdosere. I hvert fald har min mand, der er geobiolog og jeg, ernæringskonsulent udviklet en nem og billig test, der påviser overfølsomhed, vitamin- og mineralmangel. Det er vort største ønske at hjælpe så mange, som muligt og at uddanne nye rådgivere.
For en ordens skyld skal nævnes, at overfølsomhed kan give helt andre symptomer som overvældende træthed, depression, fysisk og psykisk sygdom. Men de hyperaktive påkalder sig mest opmærksomhed, fordi de også er til besvær for andre.