Uansvarlig brug af psykofarmaka i dag
Av Kirsten Skovbo, Billedkunstner
Det maner til dyb eftertanke, at TV-dokumentaren Dr1 midt i valgkampens hede debat sender den dybt forfærdende og afslørende udsendelse: ”Drengehjemmet”. Især når vi erfarer, at ALT omkring debatten om tvangsfjernelser af børn lige pludselig IKKE nævnes med et eneste ord. Dette til trods for, at dette sårbare emne, før valgtrommerne lød, i høj grad fyldte avisspalter og TV-programmer.
Det er endvidere påfaldende, at der i dokumentaren blev gjort så stort nummer ud af at fortælle, at der skam ikke mere findes døgninstitutioner eller opholdssteder, der tvinger børn og unge til at indtage psykofarmaka i dag? Dengang drengehjemmet Godhavn (som Flemming Leth omdøbte til ”helvedshavn)” tvang den vanedannende farlige medicin i de stakkels drenge, hvor flere af dem senere enten døde eller blev afhængige som narkomaner resten af deres liv), blev dette holdt hemmeligt. Det var i de dage, hvor alt indenfor psykiatriens eksperimenter havde nyhedens interesse.
Det er måske derfor, at man stadigvæk går stille med dørene mht. den samme slags ansvarsløse systemovergreb overfor uskyldige børn. At det heller ikke i dag kommer til offentlighedens kendskab, at anbragte børn også nu bliver tvangsmedicineret med vanedannende psykofarmaka. Men der skal måske igen gå 35 år, inden vore dages børn får åbnet for deres journaler og fortalt deres historie???
Det er ligeledes tydeligt, at samme procedure mht. at afhente børn pga. bagateller stadigvæk foregår. Hvor barnet pludselig kan risikere at blive afhentet af fremstormende politi fra deres gode hjem. Det går bare ud over endnu flere børn i vore dage end dengang. Hvor sagsbehandlere bagefter skriver usande, fordrejede journalark, digtet lige op ad den sorte muld. UDEN NOGENSINDE AT BLIVE HOLDT ANSVARLIG FOR DERES INJURERENDE UDSAGN. Disse fordrejede og belastende papirer følger derefter familierne i generationer fremover. Hvor barnet altid bliver gidslet. Ikke et eneste menneske har endnu formået at få omstødt sådanne ofte ”psykiatriske diagnoser”, stillet af en emsig sagsbehandler. End ikke i en domstol.
I vor tid gør børn heldigvis oprør overfor uretfærdig og nedgørende behandling. Men skal de straffes for det? Hvorfor lytter socialkontorerne ikke til borgerne, når vi indberetter synlig vanrøgt af anbragte børn på døgninstitutionerne? Og hvor befinder politiet sig egentlig, når vi både anmelder voldeligt- og endog sexmisbrugte børn? Når det er systemet selv, der sætter deres aftryk på børnene, så har hverken politi eller socialkontor åbenbart spor travlt med at komme farende ud og ”redde børn” med blå blink. Hvor socialministeren har sagt, at der som minumum skal foretages kun et eneste tilsynsbesøg om året af børnenes opholdssteder.
Danmark har stadig den lidet hæderkronede førsteplads i verden indenfor tvangsfjernelser. Hvor retsikkerheden krænkes i allerhøjeste grad. Lige så meget i dag som dengang børnehjemmet Godhavns despotiske lærere og ledere ødelagde snesevis af børn. Erik Sigsgaard beskriver i sin bog: ”Skæld ud”, at det skader børn lige så meget psykisk at blive skældt ud og overvære at deres kammerater bliver skældt ud, som fysiske tæsk gør. Det formindsker børns naturlige selvtillid og det gør dem angste og utrygge. Så spørgsmålet står tilbage, om den såkaldt "omsorgsfulde oplyste tid" vi er i nu, er ret meget bedre, end tidligere tiders despotiske handlinger???
Enhver burde læse de tidligere anbragtes bog: ”Du kommer til et bedre sted”, hvor ufattelig mange unge, der har fået deres livskvalitet slået istykker, udtaler, at de altid går rundt med et stort sort hul indeni. Ikke mindst fordi hele deres familieære netværk ofte enten bliver taget fra dem, eller holdt på et umenneskeligt vågeblus. Hvor det alt for ofte ender med selvmord for sådanne uheldige unge. Gad vide hvorfor disse Danmarks kommende borgere ikke er valgflæsk i Danmarks debat?
Det er NU vort store HÅB, at når der omsider er gået så meget ”hul på bylden”, at der vil være mange andre, foruden Flemming Leth og de to herrer, der vil hente deres journalark frem fra både Godhavns og andre lignende steders støvede arkiver, således at der kan komme fuldt blus på SANDHEDEN. Og at DR1 vil producere endnu en dokumentar om vore dages døgninstitutioner. Det er nemlig et glemt, men yderst tiltrængt emne. Læs også Peter Fergos bog: ”Forvaltningens brug af psykologer ved fjernelser”.
BilledkunstnerKirsten Skovbo
Næstformand ”Danmarks Børn”
Urmagertoften 20
8270 Højbjerg