BarnasRett 6. november 2005.

AT VÆRE ELLER IKKE VÆRE ansvarlig

 

Kommentar av Else Sommer, forfatter.

Når 2 skal dele et ansvar, bliver der 1% til hver. Højst.

En af Danmarks mest ansete forskere på sit område Tine Egelund har udsendt en vigtig pressemeddelelse. Hun ser ingen grund til, at man ikke skulle udskifte ukontrollerede sociale eksperimenter med kontrollerede.

For os almindelige dødelige synes evidens (hvad medfører en given handling?) at være alt afgørende. Sådan er det ikke for politikere og socialforvaltninger. De ønsker ikke at kende resultatet af deres handlinger. På den måde mener de at kunne unddrage sig ansvar. I et gennemført løgnagtigt system benævner de sig "ansvarlige myndigheder", som man skal klage til, hvis de selv begår fejl og overgreb.

Det sociale system koster styrtende med penge og griber afgørende ind i mange menneskers liv. Derfor kan vi ikke fortsætte på den måde.

Citat: "I Danmark har det ikke været gængs praksis på det sociale område at evaluere effekten af det, man gør".

Det er også højst betænkeligt, at man overlader alle beslutninger til dårligt uddannede, stressede, ukultiverede, forvirrede, vrede sagsbehandlere i den overbevisning, at det er ligegyldigt, hvad disse gør.

Ledelsen kan aldrig drages til ansvar.

Pludseligt forstår jeg den manglende evne til kommunikation. Irritationen når man beder om forklaring, samarbejde og begrundelse. Hvorfor man anser sager for afsluttet, når et barn er anbragt. Alle de tomme, døde øjne. Al den slendrian og ligegyldighed. Alle de løgne.

Forstår hvorfor rockeres børn aldrig tvangsfjernes.

I virkeligheden er det dem så inderligt ligegyldige, hvem der lider, når blot deres eget udkomme og egen sikkerhed ikke trues.

Forstår, hvorfor socialministeren offentligt siger, at anbragte børn gøres til sociale tabere. Men i øvrigt er det ligegyldigt. I hvert fald ikke hendes problem.

Da Venstreregeringen trådte til, skulle alle "smagsdommere", kompetente råd og nævn afskaffes. Siden oprettedes endnu flere nye udvalgt efter regeringens smag. Når seriøse forskere som Tine Egelund vover at udtale sig, bliver de affejet med politiske bemærkninger som "det er bare en tilfældig forsker, der skal promovere sig".

Ak ja, hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Vor socialpolitik svarer til at erklære Himalaya krig. Beskyd bjergene og se, hvad der sker: Bjergene forgår.

Selvfølgeligt, det giver profit og arbejde i krigsindustrien. Krigen mod landets egne børn gavner kun børnemafiaen. Klienterne forgår.