Børneværnets bibel
- set i lyset af Børnekonventionen, dansk lov, sund fornuft og anstendighet

Recensjon av forfatter Else Sommer.

 

Henvisninger til dansk udgave Kari Killén: Omsorgssvigt er alles ansvar, Hans Reitzels Forlag, 1995.

Skulle du være forfalden til krimier i sommertiden, skulle du måske skifte dem ud med denne bog. Desværre er titlen noget misvisende. Den burde nok hellere være: Bliv kriminel i en håndevending.Hør blot hvordan:

Killén starter meget flot med at citere art.19 fra børnekonventionen: Staten skal træffe alle passende forholdsregler til beskyttelse af barnet. Desværre belyses ikke, hvad passende forholdsregler er. Og dog? Hvis der er mistanke om omsorgssvigt, bør barnet tvangsfjernes (s 357). Mange forældre, der udsætter deres børn for omsorgssvigt, har behov for langvarig hjælp. Vi har ikke været klar over, at dette ofte ville tage længere tid, end den tid barnet har til at vokse op. Forebyggende foranstaltninger bør afvises.
 

SAMARBEJDE

Dansk lov påbyder en sagsbehandler at samarbejde med såvel klienter som andre fagpersoner. Hvordan skal det så foregå? Først et fagligt møde, hvor alle de, der formodes at have kendskab til familien tilsiges.

FESTIVAL OF FOOLS?

Uanset hvor rationelle, saglige og harmoniske mødedeltagerne er, kan de ikke unddrage sig de gruppedynamiske spændinger. Det kan være afgørende, hvad de mener og frem for alt føler om de andre individuelt, om gruppesituationen generelt og om deres egen rolle, værdi og status i forhold til de øvrige deltagere. Kort sagt, pædagogen, der kender barnet, bliver underkendt af overlægen, der har en smart teori.I øvrigt underkender Killén dem alle. De vil jo bare hjælpe, og hjælp "slører problemet".

Samarbejde med forældre bør begrænse sig til orientering, om de beslutninger, der er taget på deres vegne. Det er nok til at varetage deres retssikkerhed. Dansk lov siger ellers: Borgeren skal have mulighed for at medvirke i behandlingen af sin sag.

Samarbejde med barnet består i "at sætte ord på dets følelser". Altså fortælle det, hvad det bør mene og føle.Den fremgangsmåde er vist ikke helt i overensstemmelse med, at barnet altid skal høres.

HVAD ER GOD NOK OMSORG?

For at blive en god nok forælder skal man selv have modtaget tidlig kærlighed,omsorg, tryghed og kontinuitet.Der er ingen anden vej til at lære empati, der består i at sætte navn på andres følelser, sætte sig i en andens sted og yde følelsesmæssig gensvar.

HVAD ER ÅRSAGEN?

Forældres personlighed og baggrund (s 79).
Økonomisk trang er kun tilfældig forstærker af personlighedsrelaterede faktorer (s 219).

Dog med en mærkværdig undtagelse (s 79).
Jo mere alvorlig og omfattende omsorgssvigtet er, desto stærkere er det imidlertid forankret i forældrenes personlighed og baggrund. DETTE GÆLDER DOG KUN NORDEN OG EN RÆKKE ANDRE VESTLIGE LANDE. En sandhed, vedtaget ved afstemning?
 

HVOR MANGE BØRN BØR TVANGSFJERNES?

Killén fastslår, at i 1986 drejer det sig om mere end 45.000 norske børn. Dette tal må nu have nået astronomiske højder, for såvel børn som forældre er allerede inde i en voldsom social deroute ifølge Killén. Som følge at racehygiejnen, der stortrives? Sikken herlig arbejdsmark for behandlere af enhver art. Evighedsmaskinen er opfundet! HURRA!
 

FORUDGÅENDE UNDERSØGELSE

Til stor gene for arbejdet kræver loven forudgående undersøgelse. Her er det vigtigt, at sagsbehandleren tilsidesætter al empati (i tilfælde af, hun selv har haft en god nok barndom) og bruge sin faglige autoritet, der er "en indgriben, der er baseret på faglige præmisser, og ikke på hverken klientens, systemets eller eller egne personlige præmisser" (s 378). Faglighed er det, der tjener fagets interesser. Det er vigtigt at fremkalde krise i familien (s 180). Ubearbejdede kriser belaster og mindsker evnen til problemløsning, og i disse familier kan kriser i alvorlig grad forhindre udviklingen af "gode nok" forældrefunktioner.

Hvor paradoksalt den end kan lyde, er faglig intervention i familier med omsorgssvigt i sig selv en kriseudløsende begivenhed. Det bliver et spørgsmål om at tabe ansigt, og om truslen om at miste selvstændighed, barn og livssituation. Intervention udefra svækker desuden selvfølelsen, som i sig selv udgør en del af de indre "reservetropper" der mobiliseres i en krisesituation. Der ligger heri visse muligheder (s 180). Bl.a. at tyrranisere forældrene (s 181). Moderen befandt sig i et kriseforløb. Hun var meget bange for, at Pia skulle blive taget fra hende. Disse bekymringer blev taget op, men der blev ikke gjort forsøg på at reducere moderens ængstelse, da der var en reel mulighed for, at dette ville ske.Det indskærpes sagsbehandleren, at det ikke gælder om at finde beviser. Grunden er vel den, at sådanne beviser indhentet under tortur, aldrig ville holde i retten. Børnekonventionen siger dog, at et barn aldrig må tvangsfjernes uden en beslutning, der er underlagt retslig afgørelse.

Desuden er det interessant at bemærke, hvilke hypoteser og hvilke iagttagelser, der anbefales (s 251). Sagsbehandleren truer med at tvangsfjerne barnet under henvisning til, at en forælder selv har været anbragt, og derfor ikke er god nok. Denne ved, hvor grusom en tvangsfjernelse er og forsøger at beskytte sit barn. Det er dog halsløs gerning, for: Når forældre associerer til belastede samlivs- bolig- job- og helbredsforhold, kan det desuden give os anledning til at opstille hypoteser om, at forældrene ikke alene forsømmer barnet men muligvis også forskyder deres agression og afreagerer den på barnet

Observation skal være aktiv. Det er vigtigt at bemærke sig, at forældre ikke ejer objektivitet (s 289). Samtidig med, at vi samtaler med forældre og børn, iagttager vi dem og deres indbyrdes samspil. Hvordan kan en aktiv observation være objektiv? De stakkels forældre skal demonstrere "god nok omsorg" samtidig med, de skal beskytte deres barn mod en flok gribbe.

Det er måske grunden til, at der kun foretages forudgående undersøgelser i 8% af alle tvangsfjernelsessager i Danmark. Det kan åbenbart blive FOR absurd.

Handleplaner og opfølgning er ikke berørt. Det er lovfæstet i Danmark.

Det forudsættes uden videre, at familiens netværk ikke fungerer (s 448) og derfor må ses bort fra. Dansk lov kræver, at barnets netværk og dets ressourcer SKAL tages i betragtning.
 

ANBRINGELSESSTEDER

Killén nævner kun plejeforældre som mulighed, helst ved "konstruktiv overdragelse". Plejeforældre skal vurderes ud fra samspillet mellem dem og barnet, holdning og motivation, terapeutisk kapacitet i forhold til barnets problemer. De skal have en forberedende oplæringsfase og endelig en "professionel status, så de kan bestemme over barnet (s 487).

Ikke et ord om, at de skal fungere som erstatningsforældre. Lukke barnet ind i familien og give det kærlighed, accept og selvrespekt. I Danmark stiller man følgende krav til en plejefamilie:

- Højst 4 hjemmeboende børn

- Alder højst 40 år mere end plejebarnet

- Ingen offentlig gæld

- Helst eget værelse til plejebarnet

Det betyder, at alle ansøgere accepteres uanset motivation og forældreevne, og barnet anbringes efter de forhåndenværende søms princip.
 

TILKNYTNING, RØDDER, OG IDENTITET

Barnet skal løsrives fra den "usunde" tilknytning til sin biologiske familie for at kunne knytte sig til en ny

Det er vigtigt for barnets identitet, at det indser, anbringelse var nødvendig, fordi forældrene og dets familie ikke er "gode nok". Barnet skal lære at forkaste sine rødder, og samvær skal kun tillades i det omfang, der er nødvendigt for at barnet kan indse, hvor dårlig dets familie er. Den holdning skal nok give barnet selvfølelse, tillid og tryghed!

Efter dansk lov, skal der arbejdes for barnets hjemgivelse ved samarbejde og hjælp til den biologiske familie. Det kan naturligvis ikke anbefales, eftersom barnets behov er kontinuitet. Altså et ønske om at beholde barnet barndommen du. Det betyder til gengæld, at barnet er helt alene i verden, og som 18-årig står helt uden relationer.
 

LØGN

Det anses for formålstjenligt at benytte sig af løgn og forstillelse i rigt mål for at lokke, true og beskytte sig selv. Sagsbehandleren (som heller ikke har forstand på børn) "sætter ord på". Definerer andres virkelighed.  (s 284) Kim, som skal fjernes, får at vide, at sagsbehandleren kender mange drenge, der har det som han. Kim, 8 år ængstelig: Var der nogen af dem, der tænkte, at deres mor blev væk?

Sagsbehandleren: Ja, uden de blev det (s 485). Anbringelse er fastlagt.

Sagsbehandleren til moderen: Du har selv haft så mange dårlige erfaringer på børnehjem, og du er bange for, at han skal opleve det samme. Det er godt for ham at vide, at du ønsker, han skal få det så godt som muligt. Selv om du synes, det er svært, så er det vigtigt, at du besøger børnehjemmet og får snakket med dem, der arbejder der, så du kan hjælpe os med at vurdere, om det er et godt sted for ham at være. Hvis det lykkes os at involvere forældrene, vil det give den en FØLELSE af at have bidraget. Bidraget til noget ondt? Hvad hvis hendes fornuft siger NEJ?
 

OVERLEVELSESSTRATEGIER

Sagsbehandleren:

a. Gøre forældre til ikke-mennesker (s 473) Forældre, der ikke formår at tilbyde deres børn en tilstrækkelig god omsorgssituation, er sjældent i stand til at sørge sammenhængende gennem en vis tid. Deres behov for omsorg synes at være mere påtrængende end sorg.

b. definere virkeligheden efter eget formål.

c. imødegå kritik ved rædselsscenarier (hvis vi ikke fandtes, så...)

d. indse nødvendigheden af overgrebene.

e. skaffe masser af offentlige penge til formålet

f. tilrane sig ubegrænsede beføjelser.

Forældrene (påståede):

a. fornægtelse

b. mistænksomhed

c. modstand mod "hjælp"

e .alliance med barnet

f. drage egne erfaringer ind

g. tro, at de også har ansvar og rettigheder

Barnet (påståede):

a. usund tilknytning

b. skyldfølelse

c. ikke alderssvarende ansvarlighed

d. manglende mulighed for selv engang af udvise forældreevne

Der kunne fremdrages mange flere aspekter af Killéns menneskesyn, men mon ikke disse rækker?

Bogen har masser af kildehenvisninger. Faktisk hele 20 tætbeskrevne sider. Således ser den MEGET videnskabelig du. Jeg må dog konstatere, at den såkaldte forsker, der oftest henvises til, netop hedder Killén Heap. De andres lødighed har jeg ikke mulighed for at vurdere, men jeg har mine anelser. Videnskabelig er bogen ikke. Den er rent nonsens med lidt fernis her og der. Bogen kan bedst sammenlignes med Hr. Hitlers Mein Kampf. Den indeholder også fornuft sine steder, men man aner hensigten og bliver forstemt. Når bogen er så besnærende farlig, er det fordi, den arbejder baglæns. Starter med at definere en skræmmende virkelighed, der kun eksisterer i forfatterens fantasi, og så begrunder overgrebenes nødvendighed ud fra denne fiktion.

Det hele bliver ren horror, når man ved, at (mak)værket bruges i fuld alvor som lærebog i hele Norden. Ved sociale højskoler, på seminarier, på universiteter, ja sågar anbefales til plejeforældre og socialpolitikere. I øvrigt konstaterer jeg, at samme Killén udøver en omfattende foredragsvirksomhed.

Det lover ikke godt.

Læs selv, hvis du vil have resten af sommeren ødelagt.