BarnasRett 11.01.06

 

Betænkning om retssikkerhed?

Av Else Sommer

 

Det danske socialministerium afsluttede året 2005 med en gyser på børneområdet, nemlig en betænkning om retssikkerhed.

Der har længe i Folketinget været et ønske om at tvangsadoptere børn, som staten ikke ønsker. På den måde spares penge til skadelige anbringelser samtidig med, man imødekommer presset fra indflydelsesrige barnløse om retten til at stjæle andres børn. Nu skulle det legitimeres ved en udvalgsbetænkning. Alene udvalgets sammensætning borgede for et negativt resultat for børnene.

Alle medlemmer bortset fra seniorforsker Else Christensen fra Socialforskningsinstituttet har faglig interesse i at forringe børns og forældres retsstilling.

Det blev da også som forlangt en anbefaling om at tvangsadoptere så mange børn som muligt og holde resten af de anbragte i fangenskab barndommen ud.
Ikke et ord om, at anbringelse i sig selv er skadelig.
Ikke et ord om, at adoption kan skade barnet.
Ikke et ord om, at de fleste tvangsanbringelser bygger på tilfældige løgne og spådomme.
Ikke et ord om, at man burde sikre, dårligt stille børn får hjælp, eller at internationale konventioner eller domme fra Menneskeretsdomstolen bør respekteres.

Udvalget lægger som en selvfølge til grund, at forældre og børn har modsat rettede interesser. Det er muligvis tilfældet i deres egne familier, men er ikke almindeligt. Det grundlæggende for børn, nemlig kærlighed og accept nævnes ikke med et ord. Det kender de ikke. Derimod anses det for vigtigt at opretholde alle plejeforhold, også de særdeles dårlige, der er flest af.

De folkevalgte, der skulle være vore garanter mod overgreb, skal smides ud af BU-udvalgene (Børn- og Unge-udvalgene), der anbringer børn. Så skal byrokrater suverænt bestemme.

Ikke at det gør nogen forskel. Vore politikere er som i Norge så bange for embedsværket, at de ikke tør sige det imod. Det har ikke længere noget formål at stemme til valgene. Der er ikke mere politikere, som beslutter noget som helst.

*