At Skille Træet fra Roden
På dette site, på Borgerdebatten og mange andre steder
på Internettet ser vi igen og igen rystende historier om hvordan myndighederne
adskiller børn fra deres forældre og familie. Det gør os vrede, kede af det og
mest af alt giver det os en fornemmelse af at dette må ændres. Men kampen for
forandring er svær da det er en kamp imod en ide der har taget så grundigt
hold at den for langt de fleste er blevet til en "sandhed" der ikke kan
udfordres. Ideen er at man bryder den "sociale arv" ved at fjerne et barn fra
dets forældre.
Den sociale arv er i og for sig et veldokumenteret fænomen, nemlig at børn der vokser op under hårde sociale forhold har en større chance for at ende med sociale problemer, end dem der vokser op under optimale sociale forhold. Man kan heller ikke fortænke velmenende mennesker i at tro at en løsning kunne være at flytte børnene fra "dårlige" familier til "bedre" familier. Men resultatet har været en tragedie, børnene der vokser op i disse "bedre" familier er i gennemsnit endnu mindre fungerende end dem der bliver efterladt i de "dårlige" familier (hvorefter den præcise definition af "bedre" og "dårlige" bliver lidt krydret og det er derfor jeg sætter ordene i anførselstegn). Ikke nok med det men de "dårlige" familier der skilles fra deres børn bryder i mange tilfælde fuldstændigt sammen.
Hvis et træ står i dårlig jord med for lidt næring og vand, mistrives det og bliver ikke så stort og flot som det der står på den grønne eng ved siden af søen. Nuvel hvad gør en gartner?. Han kan enten skære træet af fra rødderne lige ved jordoverfladen, bære det væk og stikke den bare stamme ned i et hul ved siden af søen. Eller han kan lade det lille træ stå hvor det er, men bringe det vand og gødning. Når det gælder træer kan vi alle forstå hvad der er rigtigt. Men hvad angår børn har 90% af de professionelle "behandlere" af en eller anden grund fået den ide at man varetager deres tarv bedst ved at skære deres rødder af. Ikke nok med at man har nægtet at indse det indlysende forkerte i denne strategi, men efter at de elendige resultater er blevet kendt har man besluttet at problemet var at rødderne ikke blev skåret af tidligt nok. Snart står man på spring i fødestuerne og det næste bliver vel at tvangsfjerne de befugtede æg. Ikke et øjeblik standser man op og spørger sig selv hvorfor så mange adoptivbørn (der blev fjernet ved fødslen), senere i livet desperat forsøger at opspore deres biologiske rødder. Er der mon bånd vi ikke har forstået fordi vi nægtede at prøve at forstå dem ?. Ikke et øjeblik standser man op og overvejer den ødelæggende grusomhed man begår mod den tilbageværende familie der i stedet for hjælp til at komme på benene fik et spark i ansigtet.
Selv om mange fjernelser er absurde eller svagt
begrundede skal det indrømmes at der er nogle tilfælde hvor børn lever under
sociale forhold der forhindrer at de i rimelig grad udvikler sig til deres
fulde potentiale. Disse børn skal da selvfølgelig hjælpes. Men vi skal ikke
skære deres rødder af, vi skal vande og gøde dem der hvor naturen plantede
dem. Hvis forældrene er groft forsømmelige på grund af alkohol eller
stofmisbrug, må vi hjælpe forældrene og stille krav om at misbruget stopper.
Hvis forældrene ikke kan administrere deres penge og ender uden mad til
familien sidst på måneden må vi gribe ind og administrere deres penge.
Forældre der ikke kan klare opgaven at være forældre, må behandles som vi
behandler et barn der ikke kan klare en opgave. De må gives en kærlig men fast
og vejledende hånd, indtil de endelig har bygget styrken og selvtilliden til
at stå på egne ben. Hjælp, støtte og, om nødvendigt, overvågning 4, 8, 12
eller 24 timer i døgnet alt efter behov. I de ganske sjældne tilfælde hvor
voldelig psykisk sygdom gør det umuligt at lade barnet blive i hjemmet, må vi
gøre alt hvad vi kan for at sikre at barnet i stedet for kan leve hos et andet
familiemedlem. Den frygtelige sandhed er at myndighederne gennem de sidste
mange års kamp mod den sociale arv har spildt enorme summer på at få den ene
sociale arv afløst af en anden social arv. Tvangsfjernede, hvis egne børn
tvangsfjernes. Vi må da for børnenes skyld kunne komme op med noget bedre end
den nuværende tragiske cyklus.
Tidligere publisert på Borgerdebat.