Endnu en vinkel på H.C. Andersen
Imens digteren fejres på hans 200 årsdag, sidder der et femårigt barn Carl og hans lillesøster 2 årige Rosa indespærret på hver sin aflåste døgninstitution! Disse to børns liv er særdeles forringet, siden Carl som en 3½ årig livsglad dreng og hans 2 årige ligeledes lykkelige lillesøster Rosa uden påviselig grund, brutalt blev tvangsfjernet og adskilt fra hinanden på hver sin aflåste døgninstitution.
Forbindelsen mellem disse to små tvangsfjernede børn og H.C. Andersen er ganske speciel, idet digteren blev underholdt og støttet af en berømt mand: Just Mathias Thiele, der levede på H.C. Andersens tid. Denne ven og mæcèn til den store digter var selv dels: statsmand, folkemindesamler og kunsthistoriker. Og så er han for øvrigt Carls og Rosas tip-tip Oldefar!!!
Denne datidens store kulturpersonlighed, hvis malede portræt hænger flere steder i Danmark bl.a på Thorvalsens museum, hvem både han og H.C. Andersen også var venner med, samt ligeledes H.C. Ørsted, og m.fl ville, hvis han havde levet i dag, aldrig nogensinde have tilladt at hans nære slægt skulle føre en så umenneskelig tilværelse, som den disse to små søskende i dag er blevet tildelt. I sin egenskab af højt betalt og skattet statsmand støttede og underholdt denne mand jo den berømte digter med både klingende mønt og sit nære personlige venskab. Således så H.C.A. kunne virkeliggøre sin digtekunst, rejser, m.m.
Statsmanden Just Mathias Thiele og hans hustru fik en lille datter Ida, som desværre mistede sin mor i en altfor tidlig alder. Moderen fik skarlagensfeber og døde fra datteren. Denne lille pige blev H. C. Andersens første model til hans eventyr: ”Den lille Ida med blomsterne”. At denne lille pige tidligt mistede sin mor talte åbenbart stærkt til H. C. Anderens hjerte, og derved blev eventyret til.
Selve beretningen kan i øvrigt læses i Berlingske Tidende den 22 marts 2004.
Samtidig med, at disse to vore kære børnebørn Carl og Rosa sidder anbragte som to ulykkelige børn, på hver sin døgninstitution og savner os - deres familie her i weekenden , (imens de fleste af deres andre kammerater kommer på hjemme weekendbesøg), har vi, deres familie - for 4 dage siden modtaget en helt speciel invitation til en premiereforestilling, af vor nære veninde, der har et berømt dukketeater i byen. Netop til H.C. Andersens: "Den Grimme Ælling" teater forestilling. Invitationen omfattede således også vore to børnebørn, men akk oh ve, institutionerne kunne hverken finde hverken tid eller personale til, at vi som en lille familie sammen kunne overvære dette gode børneteaterstykke.
Så i stedet for sidder de hver sit sted alene uden deres familie i weekenden, endda akskilte som søskende og må nøjes med et TV-apperatet som selskab, imens vi, deres familie skal på børneteater og se et H.C. Andersen stykke.
NB: Jeg ved ikke om I kan få øje på denne ambivalens: Carl og Rosa nære slægt, der har understøttet og hjulpet den verdensberømte digter på vej, DE må ikke engang have lov til at komme ud og nyde en forestilling af HAM!
Morale: PÅ H.C. Andersens tid blev børn ikke regnet for ret meget, og endog behandlet med ligegyldighed. Her 2oo år senere forholder det sig lige stik modsat. Nu er der sat så megen fokus på børn, at en meget stor del af dem sidder inde bag lås og slå som (ofte) vilkårligt tvangsfjernede børn, der ofte må døje en kummerlig tilværelse, UDEN deres familie ved sin side. Det er fra den ene yderlighed til den anden! (Danmark befinder sig stadigt på den lidet hæderkronede førsteplads på verdensplan m.h.t. at fjerne børn)
Hvor forskellen på dengang og nu er, at selvom H.C. Andersen voksede op i fattige kår under kummerlige vilkår, så fik HAN dog lov til at beholde sin familie og sin baggård. Det får de fjernede børn i dagens Danmark ikke! Så: åh! hvor er H.C. Andersens evnetyr dog stadig lige så aktuelle - som dengang!
Venligst Kirsten Skovbo
Billedkunstner og filmstuderende
Næstformand for ”Danmarks Børn”
Urmagertoften 20
8270 Højbjerg
NB! For videre kontakt: tlf: +45 86 151862 eller +45 27581315