Publisert på BorgerDebat 2. september 2004 kl. 09.45:
Enda et overgrep mot barnefamilie:
Nyfødt barn tvangsfjernet

 

Få timer etter at Kirsten Skovbos datter Christina hadde født, ble barnet brutalt revet fra foreldrene av politiet.
Kirsten Skovbo fra Århus i Danmark og hennes datter og svigersønn opplevde alle familiers verste mareritt da politiet fjernet det nyfødte pikebarnet for å bringe det til en institusjon.

Les historien fortalt av Kirsten Skovbo selv:

”Sikke en flot pige
..og sikke en fin hud hun har,” lød den første spontane kommentar fra jordemoder Hjortebjerg, da lille yndige Jeanette lod sig føde på Odense sygehus den 31. august 2004. Og…… ”hvor er du dog hurtigt frisk til at gå rundt", lød det videre til den lykkelige stolte mor efter vel overstået fødsel. Min datter fortalte hende da, at hun også havde levet sundt med de bedste kosttilskud under graviditeten.

Mor og far var ovenud lykkelige, da de ca. 1½ time efter ringede og fortalte mig den glade nyhed. Den lange ventetid var overstået, moderen Christina fik megen ros for at håndtere sin barn, hvor hun, som alle andre babyer, straks blev lagt til at drikke sin første tår, gjorde Christina inderlig godt. For første gang, efter ni ængstende måneder følte det nybagte forældrepar, at de omsider kunne læne sig tilbage i nydelsen af deres barn. Men moderen undrede sig meget over, at de ikke ville lade hende give barnet sit eget medbragte tøj på, men iførte barnet sygehustøj.

Den lille var var meget rolig. Da jeg hørte hendes små klokkeklare veltilfredse knirkelyde første gang i telefonen fløj jeg højt op i luften af bare glæde, og jeg sagde, at jeg ville ankomme til sygehuset med gaver og en stor buket blomster den næste dag. Men det blev aldrig til noget.

For lykken for den lille familie blev kun kort. Sygehuspersonalet stressede dem konstant.  En overjordemoder gik flere gange gik ind i deres værelse og tændte lys, så den lille blev vækket af sin søvn, spurgte hele tiden: ”Har du noget mælk til den lille”! Og ca. kun to timer efter, kort før det trætte par skulle til at lægge sig til at sove med deres bløde varme baby i favnen, blev besked om at de ville få besøg af Assens kommune næste morgen givet!  Man sagde, at de ville komme allerede mellem klokken otte og ti med et tilbud!!!  Parret stivnede.  Hvorfor kunne kommunen ikke lade dem være i fred og ro længere.

KUN CA. TO TIMER EFTER FØDSLEN FIK DE DENNE ANGSTPROVOKERENDE MEDDELELSE!  OG HER VAR DER IKKE TALE OM ET FORÆLDRERPAR, SOM VAR NARKOMANER, MISBRUGERE ELLER PSYKISK SYGE!

Derefter blev den lille baby, kun et halvt døgn gammelt brutalt fjernet, da forældrenes hjem blev stormet af politi og sociale myndigheder, hvor de UDEN nogen som helst FORKLARING bortførte deres lille Jeanette, endnu inden de næsten var nået indenfor deres egen dør i det smukke velholdte hjem i Assens, hvor alt stod vel forberedt til at modtage den lille ny. Med den lille seng og duftende dyne, barnevognen, legetøjet og det hjemmestrikkede babysæt, som naboen havde foræret dem. 

Bortført til en kold institution, hvor hun er ved at græde sig halvt ihjel! Hun savner sin mors bløde krop, brystet at drikke af og sin fars blide stemme.

Brystbetendelse:
Sidst på eftermiddagen ringede jeg til min datter, og hendes mand fortalte da, at hun var lige blevet kørt med Falck og hasteindlagt med høj feber p. g. a. brystbetændelse, fordi hun er blevet afvist om at komme ind på institutionen Sanderumhus for at amme sit spædbarn, som ligger og græder over det dybe savn efter sin mor og efter at få bryst, som det jo gik godt med på sygehuset!!

Christina har jo hele tiden gået i en slags vacum, fordi hende og manden dagligt har forsøgt at ringe til Århus Familecenter Syd for at spørge de to ansvarlige sagsbehandler Tine Mogensen og afdelingsleder Bitten Horwitz om ikke det hele er EN kæmpe stor fejl.  De har både ringet på telefon og mailet til disse to personer i flere dage, UDEN nogensinde at modtage svar.  Og sagsbehandlerens telefonsvarer har i mellemtiden afsløret, at de har siddet og korresponderet flittigt med Assens kommune om det vanvittige overgreb, der helt tydeligt var planlagt længe inden fødslen!!! (Set i bakspejlet hvordan Odense sygehus behandlede ægteparret, har de også været informeret og stået parat til at udføre det "interne samarbejde"!

Jeg har f. eks. forsøgt at ringe til den jordemoder, som fødte med min datter, og som endda har skrevet de fine papirer om både hende og barnet, men har ikke kunnet træffe hende før på mandag.

Det hele har udviklet sig til en stor familietragedie, for barnets fars mor, altså farmor har pådraget sig sådan et chok, at hun konstant kaster op og ikke kan holde maden i sig. Hun var bl. a. en af dem, der overhørte den telefonsamtale mellem sin søn og sagsbehandleren Tine Mogensen, som dengang sagde, at selvfølgelig ville de IKKE bare få fjernet barnet, men blive givet en chance til at vise om de var gode omsorgsfulde forældre!!!

NÅR Christina har gået så længe og IKKE taget: "Stop amning piller" er jo NETOP fordi hun og hendes mand har gået og FORVENTET, at de ville få en opringning af Århus familiekontor, så de kunne få enten en relevant forklaring på fjernelsen, eller få  at vide om de skal indskrives sammen med barnet på en familieafdeling - eller allerhelst at få Jeanette bragt tilbage!

Christina er nu sendt hjem med stærke pennicilinpiller og kan derfor ikke amme sit barn, når hun engang får lov til at se hende. 

 

---

Publisert på BorgerDebat 6. september 2004 kl.15.30

JEANETTE, enda et eksperiment? 

Det værste ved det hele, som er dybt dybt traumatisk er, at hendes sundhed nu sættes alvorligt på spil, fordi hun nu er blevet tvunget at befinde sig med megen uro i et meget højt støjniveau, således at dette yderligere gør hende dybt urolig og bange.  Som om det ikke er hårdt nok, at hun skal undvære sin mors milde røst og gode bryst, men hun er også tvunget til at ligge alene i en fremmed seng omgivet af de virkeligt syge skrigebørn, samtidig med at hun blive plejet af mange forskellige personer, deriblandt unge studerende, som man jo kan læse, at stedet tager ind til oplæring!!!

Dvs, at mit barnebarn ígen skal være en forsøgsbaby på en aldeles dårlig institution, ligesom da Carl og Rosa var anbragt på børnehjemmet Chr. den Niende som ligeledes fik konstant skrigende abstinensbabyer indlagt hele tiden.

Det var nok derfor, at Carl ikke blev glad, da jeg forleden fortalte ham i telefonen, at hans mor havde født en lillesøster til ham. Da udbrød Carl: Jeg kan ikke lide babyer - de er klamme! Da jeg spurgte ham hvorfor, lød svaret promte: "Fordi de kravler på mig hele tiden"! Det var jo netop Carls virkelighed, da han ufrivilligt måtte døje under et helt år, hvor han blev totalt svigtet af børnehjemmet Chr. d. Niende. Uden at tage spor henyn til hans behov for alderssvarende udvikling og børnehave, lod de han bare gå og daldre i en utilsvarende spædbørnsgruppe, trods hans fire velfungerende år.

Dette fik katastrofale følger, idet børnehjemmets psykolog og socialrådgiver dermed selv skabte forudsætning for at give ham skudsmålet: Et behandlingskrævende barn, hvilket han aldrig nogensinde har været.  Det betød så, at han blev sendt på et behandlingshjem, istedet for i en god og rolig familiepleje, eller istedet for hjem til mig/os hans nære familie.

Og dette har så igen bevirket, at behandlingshjemmet har sendt Carl til børnepsykiatrisk afdeling for at få ham undersøgt. "Undersøgt for hvad" spurgte jeg vantro Åhavens leder Inger Ladegaard. Svar: "Det var pga. børnehjemmets beskrivelser"!

Ergo, så er der ingen indenfor behandlingsområdet med børn, der tør tænke og handle selvstændigt, når de har med anbragte børn at gøre.  Da jeg netop påpegede, hvor mange af Åhavens pædagoger, samt børnehjemmet Chr. d. Niendes pædagoger, som har lovprist Carls evner og hvor velfungerende han var/er, måtte lederen indrømme at det var rigtigt, at sådan så hun også Carl. Men, hvad så? Ingen gør noget for at rette i hans forvrængede journaler, og - altså må Carl fortsat døje under usande journaler - resten af sit liv.

Mon ikke det er systemets egen dårlige sociale arv, som både han og nu også hans kære lillesøster Jeanette, og også hans anden lillesøster Rosa, konstant bliver udsat for?   Hvordan deres muligheder bliver for selv en dag at skabe en familie, ja det er det store spørgsmålstegn - med så tungt belastende dårlige sagsagter, fremstillet af uduelige og blinde vildledere! Og der er heller ingen retsinstans, som vil gøre noget ved det!

 

Les også:
Bagsiden af medaljen
For tvangsanbragte institusjonsbarn er adgangen til kjærlighet ofte på sparebluss. Av Kirsten Skovbo.

Barndommen genudsendes ikke   
Kirsten Skovbos brev til socialminister Eva Kjer.